Din kurv er lige nu tom!
Vaskeanvisninger
Sådan vasker og vedligeholder du dyner, puder og sengetøj.
Dunprodukter
Gode råd til vedligeholdelse af dunprodukter.
OBS: Gælder ikke edderdunsprodukter.

- Vaskes skånsomt ved 60 grader
- Må ikke bleges
- Tørretumbles ved lav varme
- Må ikke stryges
- Må ikke renses
Fiberprodukter
Enzymfrit vaskemiddel anbefales. Brug ikke skyllemiddel.

- Vaskes skånsomt ved 60 grader
- Må ikke bleges
- Tørretumbles ved lav varme
- Må ikke stryges
- Må ikke renses
Edderdunsprodukter
Bør luftes. Kan pletrenses med enzymfrit vaskemiddel. Brug ikke skyllemiddel.

- Må ikke vaskes
- Må ikke bleges
- Må ikke tørretumbles
- Må ikke stryges
- Må ikke renses
Silkedyner og -puder
Enzymfrit vaskemiddel anbefales. Brug ikke skyllemiddel.

- Må ikke vaskes
- Må ikke bleges
- Må ikke tørretumbles
- Må ikke stryges
- Må vådrenses
Silkesengetøj
Enzymfrit vaskemiddel anbefales. Brug ikke skyllemiddel. Strygning bør ske, før sengetøjet er helt tørt.

- Må håndvaskes
- Vaskes skånsomt ved 30 grader
- Må ikke bleges
- Tørretumbles ved lav varme
- Stryges ved lav varme
- Hænges til tørre i skyggen
Bambussengetøj
Enzymfrit vaskemiddel anbefales. Brug ikke skyllemiddel.

- Tåler vask ved 40 grader på skånsomt program (maks 1200 omdrejninger)
- Må ikke bleges
- Sengetøjet må IKKE tørretumbles.
- Stryges på høj varme
- Ethvert opløsningsmiddel undtagen trichlorethylen
- Hænges til tørre i skyggen
Bomuldssengetøj
Enzymfrit vaskemiddel anbefales. Brug ikke skyllemiddel.

- Vask ved 60 grader
- Må ikke bleges
- Tørretumbles på lav varme
- Stryges på høj varme
- Ethvert opløsningsmiddel undtagen trichlorethylen
- Hænges til tørre i skyggen


Nogle enkle råd
Med disse råd kan du holde din dyne og pude ”ny” og frisk i mange år:
- Lad dynen og puden ånde – Når du står op om morgenen, er der stadig fugt i både dyne og pude. Lad dem “dampe af”, før du reder sengen og eventuelt lægger sengetæppe på.
- Ryst og vend jævnligt – Vend dynen mindst én gang om ugen (hovedende til fodende). Ryst dynen fra forskellige sider, så fyldet fordeler sig jævnt.
- Luft regelmæssigt – Luft din dyne og pude ofte ude i skyggen – du må aldrig støvsuge eller banke dem.
- Vask med omtanke – Vask kun én dyne (140×200/220 cm) eller to puder ad gangen. Brug en vaskemaskine med mindst 7 kg kapacitet og skåneprogram med høj vandstand og lav tromlerotation. De fleste af vores dyner tåler vask ved 60°C, men følg altid vaskeanvisningen på produktets label. Anvend dunvaskemiddel UDEN enzymer, og brug ALDRIG skyllemiddel, da det kan ødelægge dunene. Obs: Dobbeltdyner bør vaskes på et egnet vaskeri.
- Pletrens om nødvendigt – Fjern pletter med en hårdt opvredet svamp i stedet for at vaske hele dynen eller puden.
- Centrifugér skånsomt – Centrifugér dynen og puden efter vask. Vælg den mest skånsomme centrifugering.
- Tør grundigt – Tør både dyne og pude i tørretumbleren sammen med et par tennisbolde, direkte efter vask – ellers klumper dunene sammen, og der kan dannes mug. Tør dem ved ca. 60°C i 3-5 timer, afhængigt af tumblerens kapacitet. Sørg for, at dyne og pude er helt tørre, også de fine dun indeni. De må ikke føles fugtige på nogen måde – og tåler ikke direkte sollys.
Ekstra tips
VEJ-VASK-TØR-VEJ
Lav gerne en kontrolvejning af din dyne og pude INDEN vask og tørring.
Når du så har vasket og tørret dem, vejer du igen. Hvis de vejer FOR MEGET, så er dynen eller puden ikke helt tør indeni, og skal derfor tørres lidt længere.

